Anbefaling: Podcasts om online markedsføring

Mange vælger at lytte til et podcast, når man sidder og keder sig i toget, eller når man går en tur. Men hvilke podcasts er værd at abonnere på? Her er mit bud!

Podcasts om affiliate marketing

Affiliate Marketing Insider

Værten er Wade Sisson. Han er ikke særlig kendt, men han kommer med nogle interessante betragtninger. Han har altid inviteret en co-host, og det fungerer rigtigt fint.
Affiliate Marketing Insider er et podcast, der ikke længere bliver opdateret. Det sidste podcast blev sendt 13. December 2010, men det kan være, de vender tilbage.

iTunes link

Jeg kan især anbefale disse podcasts:
Creating Better Content for Affiliate Marketers – Det er et interview med Lisa Picarille, som er konverteringsekspert. De taler blandt andet om, hvordan man optimerer en affiliate hjemmeside, og hvordan man får besøgende til at konvertere.
Critical Skills for Affiliate Marketers – En samtale med Joseph Ratliff om, hvilke evner, man skal have, for at få success med sine affiliate hjemmesider. Det kræver blandt andet fokus og disciplin.

Affiliate Marketing Today:

Affiliate Marketing Today er i modsætning til Affiliate Marketing Insider et podcast, hvor eksperter indenfor affiliate marketing diskuterer de nyeste trends. Beau Blackwell og Molly Lane er værter på showet og er begge fra clickbank. Det er et aktivt podcast, og der bliver lavet et nyt podcast relativt ofte.

iTunes link

Jeg kan især anbefale dette podcast:
Success as an Affiliate Marketing Couple – Hvordan får man success med affiliate, når man arbejder sammen med sin kone?

Shoemoney Show:

Jeremy Schoemaker er en meget speciel fyr. Han er super rig, og har blandt andet modtaget en adsense check på 132,994.97 dollars. Han skriver også en meget god blog.
I shoemoney show er et podcast om, hvordan man tjener penge online. Han taler både om AdSense og PPC. Hans podcast bliver ikke længere opdateret, og det sidste podcast er lavet d. 27 August 2009.

iTunes link

Her er et YouTube-klip, som beskriver ham som person: Han er mere end erotisk buttet, og sidder i sin superhelte trøje.

Podcast om Google AdWords

PPC Rockstars:

David Szetela er værten på PPC rockstars, og han taler om, hvordan man optimerer sine AdWords kampagner. Hans sidste show er fra 28. Marts 2011, men mange af hans podcasts er stadig interessante!

iTunes link

Her er et YouTube-klip, hvor han forklarer hvordan PPC fungerer:

Jeg kan især anbefale disse podcasts:
Questions About Quality Score Part 1 and 2
SEO versus PPC Discussion with Rand Fishkin –
Et podcast hvor David og Rand fra SEOmoz.org taler om SEO vs. PPC. 

Podcast om konverteringsoptimering

Landing Page Optimization:

Tim Ash er værten. Han driver til dagligt SiteTuners.com, som optimerer hjemmesider med henblik på flere konverteringer. Det er meget forskellligt, hvor ofte der kommer nye podcasts.

iTunes link

Jeg kan især anbefale dette podcast:
Surprising Split Test Results with Anne Holland - Tim Ash og Anne Holland taler om mærkværdige resultater, de har oplevet i deres arbejde med konverteringsoptimering. De taler blandt andet om størrelsen og farven på knapper og menneskets psykologi.

Podcasts om søgemaskineoptimering

Strike Point:

Værterne er David Naylor og Mikkel DeMib. De er – i modsætning til de andre podcasts – europæere. Det er et afslappet podcast, og det virker ikke til, at de har en plan over, hvad de vil sige – derfor fortæller de tit sidebemærkninger og historier fra det virkelige liv, og det er skide spændende!  Deres podcasts er blevet downloadet mere end 1 million gange på iTunes. Det er meget i forhold til at det er et podcast om SEO. Du kan læse mere om Strike Point på Mikkel Demibs hjemmeside.

iTunes link

Jeg kan især anbefale disse podcasts:
The Highs and Lows of Google+ and Yahoo
Was JCPenney Buying Links? –
Mikkel og David taler om den amerikanske tøjkæde JCPenny, som I Februar 2011 blev beskyldt for at købe links.

SEO Rockstars:

Chris Boggs og Daron Babin er værterne på SEO rockstars. De inviterer forskellige interessante folk. De diskuterer opdateringer i Googles algoritme, men også mere specifikke ting. Frekvensen af podcasts er meget varierende, men når der kommer et, så er det skide godt!

iTunes link

Jeg kan især anbefale disse podcasts:
Linking Strategies for a Post Google Panda Web – Hvordan laver man en god linkbuilding strategi efter panda opdateringen?
Google Plus, Google +1 and WDYL – David og Chris taler om WDYL, som er en ny form for søgemaskine lavet af Google.

Og en særlig anbefaling til… pottercut!

Pottercut behøver næsten ikke en introduktion. Ib Potter er værten bag, og han laver super gode podcasts, hvor han interviewer danske personer, som har specialiseret sig indenfor online markedsføring. Hans podcast er meget populær, og det er ikke uden grund!

iTunes link

Jeg kan især anbefale disse podcasts:
Facebook Markedsføring - Et interview med Casper Blom. Det handler både om ham som person, men også om hans erfaringer med Facebook – både Facebook annoncering og hvordan man får flere fans til sine Facebook-sider.
Værd at vide om e-bøger - Et podcast med Thomas Rosenstand, Morten Vadskær og Brian Brandt. De taler om hvilke overvejelser, man skal gøre sig, når man vil udgive en e-bog.
Landingsside optimering med Michael Aagaard - Et interview med konverteringseksperteren Michael Aagaard.

Kan du anbefale andre podcasts? Smid en kommentar! :=)

Comments

  1. Hej Andreas,

    God list du har og jeg prøvede faktisk lige Affiliate Marketing Today af i sidste uge, jeg blev bare træt af alle de reklamer som der var.

    Er det generelt for Webmasterradio.fm at der er mange reklamer ?

    • Hej Kristian!

      Ja, det burde jeg måske også nævne. Der er reklamer på deres webmasterradio.fm cirka hver 10 minut. Mange af reklamerne er meget påtrængende. Det er f.eks. reklamen om e-branch. Det er en reklame, hvor e-branch bliver nævnt hver 4 sekund med en meget irriterende stemme – men så husker man jo også navnet :=).

      Jeg kan godt leve med reklamerne, men det er klart det trækker ned.

  2. Hvad med de sociale medier?

    Kan i hvert fald anbefale Clickstarter i dén kategori, samt Harddisken (som nogle gange dækker de sociale medier).

  3. Simon Juhl says:

    Fedt indlæg. Rart med en liste over gode podcasts. Følger selv med hver gang Potter kommer med et nyt podcast – de er rigtig gode helt sikkert. Havde ikke set/hørt de udenlandske podcasts du har listet ovenstående så vil jeg da lige få gjort :)

  4. Thomas Madsen says:

    Spændende, jeg vil også gerne anbefale pottercut, synes han kommer godt omkring i it verdenen, super spændende.

    hilsen Madsen

  5. SEO 101 | The Beginning SEO Podcast er et fornemt podcast hvis du ønsker at komme igang med søgemaskineoptimering, så jeg synes bestemt også, at det skal nævnes i denne sammenhæng. ;-)

Trackbacks

  1. www.anyhed.dk siger:

    De bedste podcasts om online markedsføring…

    Har du ikke noget at lave i toget eller når du er ude at gå? Så lyt dog til et podcast? Interesserer du dig for online markedsføring, så har jeg samlet en liste over de bedste podcasts om SEO, AdWords og PPC….

Speak Your Mind

*

Skal vi samarbejde om dit projekt?

Send en mail til kontakt@linde-media.dk eller ring 29 88 90 82

Kontakt os